Med intens håndvask, isolation og et lukket land, blev foråret 2020 anderledes, end de fleste havde regnet med. I denne særudgave ser vi på, hvorfor Corona-krisen på mange måder er en gentagelse - og et forvarsel. Vi har set det før, og vi kommer til at se det igen. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer det. Medvirkende Mikkel Andreas Beck, David Pepe Birch og Adam Bencard. Idé og tilrettelæggelse: David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck. Tak til Medicinsk Museion og Lundbeckfonden.
Podcast-serien ’Død og Diagnose’ sætter fokus på danskernes overlevelsesstrategier i kampen mod de livstruende epidemier. For svære sygdomme giver fremdrift i behandlingerne, og lægevidenskaben bygger netop på den modstandskamp, mennesket gennem historien har ført mod bakterier og vira.
Forestillinger om krop, sundhed og sygdom
Podcasten henvender sig til alle der gerne vil vide mere om behandlinger og sygdom i historisk perspektiv – og hvordan den historie har været med til at danne de forestillinger om krop, sundhed og sygdom, som vi bærer rundt på i dag.
Om Podcasten
Død og Diagnose er tilrettelagt og produceret af Mikkel Andreas Beck og David Pepe Birch i samarbejde med Medicinsk Museion og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og støttet af Lundbeckfonden.