Pisk med brændenælder, iskolde bade, fastspænding, brændemærkning og livsvarig indespærring. Metoderne er både varierede, ubehagelige og i bedste fald harmløse, når de gale, de vanvittige, de åndssvage skal behandles op gennem århundrederne i Danmark. Helt op i moderne tid bruger lægerne metoder på de sagesløse patienter, der i dag er svært at betegne som andet end fysisk og psykisk tortur.
Podcast-serien ’Død og Diagnose’ sætter fokus på danskernes overlevelsesstrategier i kampen mod de livstruende epidemier. For svære sygdomme giver fremdrift i behandlingerne, og lægevidenskaben bygger netop på den modstandskamp, mennesket gennem historien har ført mod bakterier og vira.
Forestillinger om krop, sundhed og sygdom
Podcasten henvender sig til alle der gerne vil vide mere om behandlinger og sygdom i historisk perspektiv – og hvordan den historie har været med til at danne de forestillinger om krop, sundhed og sygdom, som vi bærer rundt på i dag.
Om Podcasten
Død og Diagnose er tilrettelagt og produceret af Mikkel Andreas Beck og David Pepe Birch i samarbejde med Medicinsk Museion og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og støttet af Lundbeckfonden.