Medicinsk Museion

Død og Diagnose: Polio

Episode Summary

Med forbedrede hygiejniske forhold, rene boliger og ditto toiletter bliver børn og voksne ikke længere udsat for kolerasmitte. Men heller ikke for de bittesmå doser af polio-bakterier, der i århundreder har gjort folk immune. I 1950’ernes Danmark opstår en dødelig polio-epidemi, men en dansk læge får i desperation en idé, der skal vise sig at kunne holde polioramte i live verden over.

Episode Notes

Podcast-serien ’Død og Diagnose’ sætter fokus på danskernes overlevelsesstrategier i kampen mod de livstruende epidemier. For svære sygdomme giver fremdrift i behandlingerne, og lægevidenskaben bygger netop på den modstandskamp, mennesket gennem historien har ført mod bakterier og vira.

Forestillinger om krop, sundhed og sygdom
Podcasten henvender sig til alle der gerne vil vide mere om behandlinger og sygdom i historisk perspektiv – og hvordan den historie har været med til at danne de forestillinger om krop, sundhed og sygdom, som vi bærer rundt på i dag.

Om Podcasten
Død og Diagnose er tilrettelagt og produceret af Mikkel Andreas Beck og David Pepe Birch i samarbejde med Medicinsk Museion og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og støttet af Lundbeckfonden.